Lars Provstgaards tale

Lars Provstgaards tale

Til Ringkøbingegnens Folkedanseforening`s 40års jubilæumsfest

i Højmark Hallen 13-11-2004

 

Jeg er blevet bedt om at fortælle om min tid som danser i Rinkøbingegnens Folkedanseforening, Og om emnet:” fremstilling af CD og dansebøger.”

 

Min tid som folkedanser er et stort emne og strækker sig over et langt årrække.

Jeg begyndte som folkedanser da jeg var 6 år gammel i 1970. Da vi nu skriver 2004, vil jeg tage nogle udpluk fra tiden igennem, som har sat nogle af de største spor i min hukommelse.

Jeg var som barn meget genert, så min mor tog med mig til folkedans de første gange i Kloster Forsamlingshus. Efter kort tid, havde jeg fået øje på en flot og sød pige som jeg troede jeg skulle danse med resten af vinteren men… men…. men… Ragna kunne se at jeg var ked af det. Hun tog mig i hånden, og vi gik en tur op langs rækken i salen, hvor alle dansere stod klar, for at se om denne pige skulle have holdt en plads til mig.  Men nej. Interessen fortsatte trods alt.

 

Nov. 1979 tilbød Ragna mig at opstille på opvisningsholdet. Dette var en stor anerkendelse og beslutning for mig .Jeg var 15 år. Bestyrelsen havde bestemt at aldersgrænsen for at opstille var 16 år. Så Ragna sagde: Er der nogen der spørger ,så er du 16.!

 

På opvisningsholdet dansede vi i Stadil. Igen kunne jeg køre med Ragna på den snørklede vej over Stadil ø i hendes lille golf. Undervejs var vi altid forbi for at hente Mie Dalgård. Når vi ankom til Pilehuset, var min opgave, at hente hende, og bære hendes tunge nodetaske ud til bilen. Jeg fik normalt en belønning i form af en flødebolle, karamel eller lign. Problemet var at få tygget af munden inden jeg nåede ud til de andre i bilen.

 

Efterhånden var alle ugens dage optaget med folkedans. Om mandagen dansede jeg på ægteparholdet som hjælper, Om tirsdagen på ungdomsholdet. Så var der opvisningsholdet om onsdagen. Om torsdagen hjalp jeg til børnefolkedans i Hvide Sande. Fredag aften for voksne i Hvide Sande.

Dansen gav mange oplevelser, både danse mæssig men også socialt. I1980 var jeg med opvisningsholdet på tur til Annemasse i Frankrig. Dette var til en international Folklore festival, hvor vi fik en 3. plads blandt mange nationer. Vi kom i fransk tv, og drak champagne af en stor flot pokal.

 

Samspillet mellem Ragna og Mie var interessant. Ragna hun bad Mie spille lidt af det  musik som hun havde nynnet i telefonen tidligere på dagen. Ragna var straks i gang med at tænke på en ny dans. Ragna skulle navngive en af hendes mange danse. Hun kaldte den ”Syveren” og blev forlegen da vi fortalte at det var der også et værtshus i Skjern der hedder.

Det er blevet til mange opvisninger og udenlandsture. I 1982 var vi i Holland. Finn og Carsten Søndertoft var tur-ledere. Vi havde store forventninger, og det blev en rigtig god tur. Vi sov i en stor hal. Vi havde dog ingen madrasser. Nej vi sov på feltbårer. I de sene nattetimer var der blandt de ca. 100 sovende, en del der trak torsk i land. Så var det jo en let sag for 2 mand at liste de snorkende ud af hallen.

 

Busturene er altid meget sociale. En gang blev jeg lokket til at hælde vand i øret på Chr. Welle, som lå og sov i midtergangen i bussen. Jeg var selvfølgelig med på en spøg. Hans reaktion var voldsom. Jeg vidste ikke det var 3. gang.

 

En anden god udfordring er at være med til at arrangere udlandsturene, og tage kontakt til de forskellige rejsemål. Her tænker jeg specielt på turen til Finland og turen til Blomsterparken i Holland.

 

Efter nogle år i udvalg og bestyrelse, virkede jeg i en årrække som formand. I denne periode blev Ragnas danse og Mies melodier udgivet i dansebog og på CD.

 

Maj 1995 døde Mie 82 år gammel. Dette udløste en del ubesvarede spørgsmål. Hvad sker der med alle Mies melodier og noder? Der blev nedsat et udvalg til bevarelse af Mies noder og melodier. Dette medførte også at Ragnas dansebeskrivelser blev samlet og udgivet i en dansebog. Projektet var en stor opgave, med mange involverede. For at få økonomi i projektet, blev der søgt penge fra forskellige fonde. Danske Folkedansere kvitterede med et beløb på 10.000 kr. til projektet. Ragna og DF. var ellers ikke altid af samme mening, om at lave nye danse. Ragna sagde engang: Det behøver ikke at være godt for at det er 200 år gammel.

 

Arne Bach og Ragna havde mange møder sammen om dansebeskrivelserne. Efter at de havde noteret dansebeskrivelserne, skulle fremmede ledere og dansere prøve om beskrivelserne var brugbare, for igen at bliver rettet.

Jan Ilsø stod for musikken. Efter at noderne var renskrevet, udgav Jan værket i flere stemmer og fik udarbejdet en partitur over Mies musik.

D. 27 september 1997, blev hele projektet indviet ved en reception på Hotel Fjordgården.

 

Bestyrelsesarbejdet er nu lagt på hylden, jeg har taget nye udfordringer op på diverse leder og inspirations kurser. Det har medført at jeg siden 91 har ledet torsdagsholdet = den gamle tirsdagshold.

 

Jeg håber at folkedans får god vind fremover, og at jeg fremover kan være med til at udvikle folkedansen.

Hermed vil jeg gerne ønske Ringkjøbingegnens Folkedanseforening tillykke med de 40 år.

 

Lars Provstgaard